HOLSTEBRO:DOX - 17/03-24

Dato

Søndag d. 17. marts 2024

Døråbning / Arr. start / Spilletid

14:30 / 15:00 / 76 minutter

Tale / undertekster

Dansk / ingen

Samarbejdspartner

HOLSTEBRO:DOX

Stå- / Siddepladser

Siddende arrangement

Pris / (Medlemspris)

Gratis (reservationsbillet påkrævet)

BESKRIVELSE

Den 17. marts er du inviteret til en filmvisning i kærlighedens tegn på Subhuset i Holstebro, hvor vi viser dokumentarfilmen "Ekko af Kærlighed"

Arrangementet er gratis, men billet skal stadig reserveres via billetlinket.

Program

15.00 - Introduktion til filmen

15.15 - Vi ser filmen "Ekko af Kærlighed"

16.30 - Kort pause, hvor øl og sodavand kan købes i baren.

16.45 - Samtale om kærlighed

Om filmen

Man hører ofte om ældre par, der går bort kort tid efter hinanden. Sådan er det dog ikke gået det elskværdige persongalleri i danske Zara Zernys rørende debutfilm. Fælles for dem alle er, at de er over 80 år og har mistet deres livsledsager, og nu er efterladt alene tilbage med kærlighedens ekko i tomme huse, hvor tøjet i klædeskabet stadig dufter af den, der gik bort. Det kunne nemt blive sentimentalt, men med en nøje kalibreret sans for de nuancerede følelser, der udspiller sig hos karaktererne, kommer 'Echo of You' ikke bare til at handle om sorg, men også humor, bitterhed, viljen til at leve videre og en generation, der langsomt er ved at forsvinde. De åbenhjertige samtaler udfoldes i stoiske billeder, stramt komponeret som klassiske malerier, og i stiliserede sekvenser hjemme hos de gamle selv, hvor fortiden fremkaldes på poetisk og ærlig vis. En film, der giver dig lyst til at give dine bedsteforældre et kram eller lytte nøje efter næste gang de fortæller dig en historie.

Trailer:

Om HOLSTEBRO:DOX

I perioden d. 13.-25. marts kan nogle af de bedste dokumentarfilm fra dette års CPH:DOX-filmprogram opleves i Holstebro Kommune. Der bliver stillet skarpt på de mest relevante emner med et skræddersyet program og tilhørende event.

Se hele festivalprogrammet her.

Støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden og DFI