JAZZ NIGHTS FESTIVAL 2024
JAZZ NIGHTS FESTIVAL er kommet til Subhuset med 2 sprøde sprøde dobbeltkoncerter.
- Dobbeltkoncert: OmVerden + The End
- Dobbeltkoncert: Tukaan + Alice Carreri Kvartet
Men der er mange flere arrangementer i jazz festivalen, se dem alle i bunden af siden eller følg linket til begivenheden her.
OMVERDEN + THE END
Dato
Fredag d. 27. september 2024
Døråbning / Arr. start
19:00 / 19:30
Arr. slut
23:00
Samarbejdspartner
Jazz Nights Holstebro
Stå- / Siddepladser
Siddende arrangement
Pris / Ungbillet (u. 25 el. stud.)
170kr / 85kr
OMVERDEN
Første koncert er med orkestret OmVerden. Der bydes på jazz, folkemusik og electronica med den skønne dansk-iranske sangerinde Camilla Dayyani i front, bakket op af et kollektiv af fremragende musikere. Sammen har de med en lang række udgivelser og koncerter sat et betydningsfuldt aftryk på den danske musikscene.
Musikken tager afsæt i erfaringen af på samme tid at være hjemme og fremmed i verden. Kunstnerisk tages der håbefuldt livtag med temaer som folkevandring, krig og klimakrise.
OmVerden har begejstret publikum på festivaler, i kirker og i kulturhuse over hele landet.
Line up:
Camilla Dayyani (vokal)
Jakob Sørensen (trompet)
Walat Xash (sang, saz)
Esben Tjalve (keyboards)
Jens Jefsen (bas)
Ulrik Bisgaard (trommer)
THE END
Anden koncert denne aften bliver med The End, der består af fire musikere fra øverste hylde i deres respektive verdenshjørner.
THE END har været vibrafonist og percussionist Morten Grønvad's musikalske hjertebarn siden 1986 og har i over 30 år tryllebundet sit publikum med sin smukke og udfordrende musik, der spænder fra lyriske, melodiske ballader til uptemponumre med et energi- niveau, der tager pusten fra én – alt sammen
indenfor jazz fusion-genren.
Noget af det, der kendetegner THE END's musik er det stærke
rytmiske drive, som det svensk/italienske trommefænomen Niclas Campagnol her sørger for at videreføre. Niclas' spil er i absolut verdensklasse med en uovertruffen musikalitet og en hårrejsende teknik. Hans powerhouse beats bliver fulgt helt til dørs af den cubanske superbassist Yasser Pino, hvis rytmiske grundlag er funderet i den cubanske musiktradition. Sammen danner de to en
fantastisk stilsikker og groovy bund, der er fundamentet for en stærk og medrivende musikalsk oplevelse.
Lineup:
Morten Grønvad (vibrafon)
Thomas Hass (sax)
Yasser Pino (bas)
Niclas Campagnol (trommer)
TUKAAN + ALICE CARRERI KVARTET
Dato
Lørdag d. 28. september 2024
Arr. start / slut
19:00 / 19:30
Arr. slut
23:00
Samarbejdspartner
Jazz Nights Holstebro
Stå- / Siddepladser
Siddende arrangement
Pris / Ungbillet (u. 25 el. stud.)
170kr / 75kr
TUKAAN
Til aftenens første koncert møder du den sprudlende saxofonist Jacob Danielsens orkester - Tukaan. På Urdu betyder 'Bay Tukaan' 'umiddelbart'. Navnet antyder, at musikken skal opleves umiddelbart og uden forbehold. Tukaans musik åbner op for fantasien og eventyrlysten. Jacob Danielsen blev i 2017 hædret med Danmarks ældste jazzpris, Gaffelprisen, og det var denne, der satte gang i kompositionerne, som du kan opleve ved denne koncert. Tematisk kredser musikken omkring kærligheden i alle dens afskygninger, men også andre eksistentielle temaer som sorg, længsel og angst strejfes.
Line up:
Jacob Danielsen (sax, klarinet)
Dan Hjorth (klaver)
Frederik Sakham (bas)
John Riddel (trommer)
ALICE CARRERI KVARTET
Aftenens anden koncert er en tur i tidsmaskinen med den fransk-italiensk-danske sangerinde Alice Carreri og et særdeles velspillende orkester. Alice Carreri har håndplukket de allerbedste sange inden for fransk, italiensk og amerikansk jazz. Du kan forvente en koncert af høj kaliber og med masser af stemning med genfortolkninger af Cole Porter, Irving Berlin, Henri Salvador, Bruno Martino, Serge Gainsbourg og Gershwin. Alice Carreri Kvartet har simpelthen sat sig for at få publikum til at føle sig hensat til en fortovscafe på en lun forårsaften i Paris, en sensommeraften i Toscana, eller en dampende jazzklub i New York i 1957.
Line up:
Alice Carreri (vokal)
Jakob Fischer (guitar)
Andreas Møllehøj (bas)
Andreas Svendsen (trommer)
Om JAZZ NIGHTS FESTIVAL
Jazz Nights er en jazz festival der finder sted hvert år i sidste uge i september i Holstebro. Festivalens målsætning er at udbrede kendskabet til at styrke den levende jazzmusik i det midt-og vestjyske. Festivalen har været afholdt siden 2021, og den har allerede budt på unikke og overraskende koncertoplevelser med såvel danske som udenlandske kunstnere. Jazz Nights samarbejder med Holstebro Musikskole, Holstebro Kommune, Struer Jazzklub, Jazzklub 93 og Kulturplatformen Slagteriet. Jazz Nights får økonomisk støtte fra Holstebro Kommune, Færchfonden, Statens Kunstfond, TOYOTA-FONDEN, DMF Holstebro og Holstebro Musikskoles Støtteforening.
Program for ugen:
- 24/9 - 19.30: Thomas Clausen Trio - Nørre Nissum Musik- og Kulturhus
- 25/9 - 20:00: Basement Groove. Into the Soul - Vemb Kultur- og Forsamlingshus, Kjærvej 3, 7570 Vemb
- 26/9 - 19:30: En aften med David Braid og jazzens mangfoldige udtryk - Orkestersalen, Holstebro Musikskole, Bisgårdmark 16, 7500 Holstebro
- 26/9 - 19:30: Vestbo Trio - Gimsinghoved 1, 7600 Struer
- 27/9 - 15:00: Jazzmatiné på Holstebro Musikskole - Orkestersalen, Holstebro Musikskole, Bisgårdmark 16, 7500 Holstebro
- 27/9 - 19:00: Steffen Brix Dream Team - Struer Jazzklub Jazz Lounge, Østergade 27, 7600 Struer
- 27/9 - 19:30: Dobbeltkoncert: OmVerden + The End - Subhuset, Struervej 32, 7500 Holstebro
- 28/9 - 10:00: Litteratur og jazz på Nørre Vosborg - Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb
- 28/9 - 12:00: Dobbeltkoncert: Mette Juul Trio + Flying High Sekstet - Jazzklub 93, Laden, Brogårdsvej 4, 7500 Holstebro
- 28/9 - 19:30: Dobbeltkoncert: Tukaan + Alice Carreri Kvartet - Subhuset, Struervej 32, 7500 Holstebro
- 29/9 - 14:00: OTOOTO - Struer Jazzklub, Struer Musikskole, Bredgade 6, 7600 Struer
- 2/10 - 19:00: Vestjyske musikrødder: Tatere, rakkere og natmænd - Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro
Læs mere på jazznights.dk